Playlist – Kurator søges
NEXUS-forsker · Institution TBD
Denne playlist afventer sin kurator. Vil du dele de fem tekster, der har formet din recovery-forskning?
Bliv kuratorViden & Metoder
Recovery-forståelse, rammer for inddragelse af levet erfaring og praktiske redskaber til forskere i NEXUS-netværket.
Personlig recovery er ikke en fast definition, men en bevægelse mod et meningsfuldt liv – defineret af den enkelte, ikke af diagnosen. Begrebet adskiller sig fra klinisk recovery (symptomfrihed) ved at fokusere på håb, identitet, relationer og deltagelse i samfundet.
I NEXUS er vi optaget af begrebsafklaring, men på en måde, hvor der er plads til dissensus og mange samtidige forståelser af personlig recovery. Vi anerkender, at begrebet er mangfoldigt og under konstant forhandling – og det er netop i spændingsfeltet mellem forskellige perspektiver, at ny viden opstår.
Som udgangspunkt tager mange af os afsæt i CHIME som konceptuel forståelse af, hvad personlig recovery kan indebære. Spørgsmålet om inddragelse af levet erfaring i forskning behandler vi nærmere i sektionen nedenfor.
Helene Speyer og Stephen Austin i samtale om recovery-begrebets oprindelse, praksis og dilemmaer – herunder forskellen på klinisk og personlig recovery, retten til at tage risici, og om recovery kan integreres med psykiatriens videnskabsteoretiske tilgang.
Psykologens Hjørne – Apple Podcasts ↗CHIME (Leamy et al., 2011) er en systematisk gennemgang af recovery-litteraturen, der identificerer fem dimensioner som gennemgående karakteriserer recovery-processer. Rammen er opstået direkte fra forskning med og om mennesker med levet erfaring fra psykiatrien.
Peer-støtte, meningsfulde relationer og oplevelsen af at høre til i et fællesskab som drivkraft i recovery.
Tro på mulighed for bedring, fremtidsdrømme og motivation – ofte inspireret af andres recovery-fortællinger.
Genopdagelse af en positiv identitet ud over diagnosen. At overvinde stigma og definere sig selv på egne præmisser.
Meningsfulde roller, aktiviteter og formål i livet. At bygge et liv med kvalitet og retning ud fra egne værdier.
Personlig ansvarlighed, styrkefokus og kontrol over eget liv – herunder kollektiv empowerment og rettighedsbevidsthed.
Kilde: Leamy et al. (2011). Conceptual framework for personal recovery in mental health: systematic review and narrative synthesis. British Journal of Psychiatry, 199(6), 445–452.
Kritisk note. CHIME er en individcentreret ramme, og vi forholder os refleksivt til dens begrænsninger. Standardisering og kvantificering af recovery kan risikere at reducere begrebet til målbare parametre og dermed fjerne det fra sin oprindelige brugercentrerede betydning. Recovery kan også forstås som et flydende begreb, hvis indhold afhænger af den kontekst og de institutionelle praksisser, det indgår i – herunder som styrings- og velfærdsteknologi. Vi anvender CHIME pragmatisk som arbejdsramme, men fastholder en åben og kritisk dialog om, hvad recovery er og kan være.
Levet erfaring er en uundværlig form for ekspertise i recovery-forskning. Førstepersonsperspektiver bringer viden, der ikke kan opnås ad faglig ekspertise alene. Nedenfor finder du praktiske redskaber til at arbejde med inddragelse i forskning.
Primær ressource: Guide til forskere – Psykiatrien Region Hovedstaden ↗
Fra konsultation og rådgivning til aktiv medforsker-rolle og delt ejerskab. Vælg det niveau, der passer til projektets design og ressourcer.
Centrale etiske hensyn: informeret samtykke, magtasymmetri, fortrolighed og omsorg for deltagere med psykiatrierfaring i forskningsrelationen.
Vejledning om honorering af levet-erfaring-eksperter: honorar vs. løn, ydelsesregler og skriftlige aftaler. Anerkendelse er en etisk forpligtelse.
Brug GRIPP2-tjeklisten til systematisk rapportering af inddragelsesprocessen i publikationer. Transparens styrker forskingens kvalitet og genbrugsværdi.
Et fremtidigt mødested mellem recovery-forskere og personer med levet erfaring, der ønsker at bidrage til forskning.
Under opbygning – dette er en vision.
Nedenstående kategorier illustrerer de typer levet erfaring, vi på sigt ønsker at kortlægge og formidle. Funktionen er ikke operationel endnu. Har du interesse i at bidrage som levet-erfaringsekspert eller søger du en konkret samarbejdspartner, er du velkommen til at skrive direkte til os.
Har du levet erfaring og ønsker at bidrage til forskning? Eller søger du en specifik erfaringstype til dit projekt?
Kontakt osFem nøgletekster udvalgt af en NEXUS-forsker – centrale værker der har sat retning for feltet.
Beta. De første playlister er ved at blive indsamlet. Nedenfor ses to pladser klar til kuratorerne. Kontakt os, hvis du vil bidrage.
NEXUS-forsker · Institution TBD
Denne playlist afventer sin kurator. Vil du dele de fem tekster, der har formet din recovery-forskning?
Bliv kuratorNEXUS-forsker · Institution TBD
Denne playlist afventer sin kurator. Vil du dele de fem tekster, der har formet din recovery-forskning?
Bliv kuratorEr du NEXUS-medlem og ønsker at dele de fem tekster, der har formet din forskning? Vi inviterer løbende netværkets medlemmer til at bidrage med en kurateret liste. Tag kontakt, og vi guider dig igennem processen.
Kontakt os om en playlist